O D S H E R R E D S   K U N S T M U S E U M  
RØDHØJ 11      4550 ASNÆS      TLF 5965 2423      FAX 5965 2824    

tilbage til Kalender Information Malergården Formidling Samlingerne Museets venner e-mail

Forsiden  

PRESSEMEDDELELSE, oktober 2007

Stor udstilling med

Johannes Carstensen på Odsherreds Kunstmuseum åbner til efterårsferien


Udstillingen giver et omfattende overblik over billedkunstneren Johannes Carstensen’s omfattende kunstneriske udfoldelse først og fremmest som maler, men også som skulptør, tegner og ”multikunstner”.

Johannes Carstensen er født i 1924 og har været bosat i Odsherred i de seneste fyrre år. Ved sit kunstneriske virke har han markeret sig som en af Odsherreds mest markante og betydningsfulde nulevende malere.

Johannes Carstensen er uddannet bygningsmaler og var i årene 1950-54 elev på Kunstakademiets Malerskole under professor Aksel Jørgensen.

I sine malerier viderefører og fornyer Johannes Carstensen de ældre ”Odsherredsmaleres” forkærlighed for landskaber og figurer.
Men Carstensen forenkler i højere grad motiverne til næsten nonfigurative billeder. Carstensen arbejder også meget i serier og mestrer både opstillinger og landskabsbilleder ved siden af figurer og selvportrætter.

Der er familieomvisning rundt i Kunstmuseet onsdag den 17. oktober kl. 14.00.

Udstillingen vises fra lørdag den 13. oktober til og med søndag den 16. december.


Med venlig hilsen


Jesper Knudsen
Museumsleder