O
D S H E R R E D S K U N S T M U S E U M |
| PRESSEMEDDELELSE Ny afdeling på Malergården Sigurd Swanes kunstnerhjem i Plejerup i Odsherred Fra lørdag den 21. juni er der endnu mere at se på Malergården, for nu åbner det populære kunstnerhjemsmuseum op for en stor del af førstesalen. Museumsleder Jesper Knudsen fortæller: Børnenes soveværelser samt Valdemar Rørdams stuer er nu tilgængelige for offentligheden og indgår som en del af besøget på Malergården. Malergården er også arkitektonisk en oplevelse idet Agnete Swane, der stod for byggeriet 1934 1936 har skabt et særdeles varieret rumforløb med flere trapper og pudsige og overraskende elementer f.eks. er mellemrummene mellem visse trappetrin formet som små skuffer. I børnenes værelser ophænges værker af henholdsvis Hanne (1926-86), Gerda (1934-2004) og Henrik (f.1929). Desuden ophænges akvareller af Agnete Swane. I hovedhusets overetage boede den aldrende nationale digter Valdemar Rørdam (1873-1946) fra 1939 og til sin død. Da Rørdam var blevet boligløs fik han fast bolig hos familien Swane, hvor han også var på kost. Overetagens ene gavlparti blev bygget om, så der blev en pæn stue samt et soveværelse. Swane og Rørdam satte stor pris på hinanden, og børnene opfattede den nye pensionær som onkel Valdemar, der blev betragtet som en del af familien. Rørdam var én af landets store digtere, i dag mest kendt for sangen Danmark i 1000 år, men med et stort digterisk forfatterskab bag sig blev han i 1930erne opfattet som seriøs kandidat til Nobelprisen i litteratur. Mange af Valdemar Rørdams møbler blev tilbage på Malergården efter hans død, og derfor kan museet antyde indretningen i årene omkring 1940, hvor den aldrende digter levede som pensionær hos familien Swane. Det gode venskab kom på en alvorlig prøve, da Valdemar Rørdam i august 1941 lod trykke digtet Så kom den dag i nazisternes avis Fædrelandet. Digtet var skrevet i anledning af Hitler Tysklands overfald på Sovjetunionen. Dette digt og andre publikationer fra hans hånd marginaliserede Rørdam og han var herefter en udstødt person i dansk kulturliv. Efter besættelsen blev Rørdam stillet for den af Forfatterforeningen nedsatte Moralske Æresret og fundet skyldig i landsforræderisk virksomhed. Valdemar Rørdam er i de senere år igen blevet genstand for stor diskussion både om hans rolle underbesættelsen og om værdien af hans digtning. Dette gør et besøg på Malergården endnu mere interessant og aktuelt slutter museumsleder Jesper Knudsen. 13. juni 2008 Jesper Knudsen |