Pressemeddelelse,
maj 2007
Ansigt til Ansigt stor interesse for Sigurd Swanes portrætter på
Odsherreds Kunstmuseum.
Udstillingen slutter den 10. juni.
På selve Malergården vises i hovedhusets stuer godt et hundrede billeder først
og fremmest værker af Sigurd Swane.
Forårsudstillingen på Odsherreds Kunstmuseum Hvide Hus sætter hvert år fokus
på et aspekt af den store samling på i alt 500 værker. I 2006 var temaet rejsebilleder
i år sættes der fokus på Sigurd Swane som portrætmaler.
Sigurd Swane (1879-1973) var anerkendt som en af datidens dygtigste portrætmalere og han
modtog gennem årene mange officielle bestillingsopgaver.
Særlig frugtbart var ofte hans samarbejde med forfattere, hvilket kan skyldes at Sigurd
Swane selv var forfatter og bl.a. udgav seks digtsamlinger.
Ophængningen starter med to versioner af Jakobs Drøm et tema Sigurd Swane
arbejdede på i mere end 10 variationer og over et tidsrum på næsten 50 år.
På mange måder kan Jakobs Drøm opleves som et selvportræt af Sigurd Swane det
søgende og tvivlende menneske i en moderne og urolig tid.
Herefter følger i første rum tre selvportrætter malet i slutningen af 1920erne og
i begyndelsen af 1940erne og omkring 1960. De er meget forskellige og viser hvordan
kunstneren på forskellige tidspunkter i sit liv har eksperimenteret med at male sit eget
ansigt.
I næste rum er ophængt en række portrætter Sigurd Swane har udført af venner,
bekendte, kunstnerkolleger og forfattere. Bl.a. hænger tre indbyrdes ganske
forskellige, portrætter Sigurd Swane udførte af den store nationale digter Valdemar
rørdam (1872-1946).
Det følgende rum er helliget Sigurd Swanes yndlingsmodel gennem alle årene: Hustruen
Agnete. En lang række portrætter viser os Agnetes ansigt og hoved læsende,
flettende sit hår, mediterende eller rank tagende maleren og beskueren i øjesyn.
De to mindre rum viser portrætter af børnene: Hanne (1926-1986), Henrik (f.1929) samt
Gerda (1930-2004). Den nærmeste familie var altid Sigurd Swanes foretrukne modeller og
på Malergården hænger en lang række portrætter af hustruen og børnene.
I det lille lokale først i udstillingen vises videoen om Malergården på i
alt 20 minutter, der består af en introduktion til Malergården og en kort rundgang i
hovedhuset.
10. maj 2007
Jesper Knudsen
Museumsleder
|