O D S H E R R E D S   K U N S T M U S E U M  
RØDHØJ 11      4550 ASNÆS      TLF 5965 2423      FAX 5965 2824    

tilbage til Information Malergården Kalender Formidling Samlingerne Museets venner e-mail

Forsiden  

     Beretning for  2005


1.    MUSEETS ARBEJDSGRUNDLAG OG FORMÅL

1.1.    MUSEETS NAVN
    Odsherreds Kunstmuseum

    MUSEETS ADRESSE, TELEFONNUMER, FAXNUMMER, E-MAIL OG WEB-ADRESSE
   

    Odsherreds Kunstmuseum
    Rødhøj 11 – 45550 Asnæs
    Tlf. 5965 2423 – fax 5965 2824
    ohk@odsherreds-kunstmuseum.dk
    www.odsherreds-kunstmuseum.dk

    Malergården
    Plejerupvej 10 – Plejerup – 4571 Grevinge
    Tlf. 5965 2425

1.3    MUSEETS EJERFORHOLD
    Museet er en selvejende institution og ledes af en bestyrelse på 9-10 medlemmer, i
    medfør af museets vedtægter.

    Bestyrelsen bestod i 2005 af:

    Formand Jørgen Albrechtsen
    Ordrupvej 33, 4540 Fårevejle

    Næstformand Gitte Løvgren
    Vallekildevej 128, 4534 Hørve

    Hans Jørgen Olsen
    Odsherreds Turistbureau
    Høve 57, 4550 Asnæs

    Birte Knutsson
    Møllestrædet 20, 4550 Asnæs

    Inge Lise Eisbo
    Bygaden 10, 4490 Jerslev

    Arne Sørensen
    Hørve Kanalvej 7, 4534 Hørve

   
    Ib Rasmussen
    Gl. Nykøbingvej 136, 4573 Højby Sj.

    Hanne Pigonska
    Strynøvej 10, 4500 Nykøbing Sj.

1.8    SAMARBEJDE MED MYNDIGHEDER, ORGANISATIONER OG FORENINGER
    I 2005 trådte en ny samarbejdsaftale i kraft mellem de tre kommuner,

    der i 2007 bliver slået sammen til én: Odsherreds Kommune.
   
    De tre kommuner: Dragsholm Kommune, Trundholm Kommune og Nykøbing-Rørvig
    kommune har tilsammen påtaget sig ansvaret for driften af Odsherreds Kunstmuseum,
    ligesom det tidligere er sket i relation til Odsherreds Kulturhistoriske Museum på
    Annebjerggård.
    Samdriftsaftalen fastlægger kommunernes tilskud i de kommende år, hvilket indebærer    

    en betragtelig stigning i det samlede kommunale beløb.

    Med Kulturforvaltningen i Vestsjællands Amt blev pr. 1. januar 2005 indgået aftale om

    tilskud til regionalt speciale på 269.000 kr. pr. år. Det forventes, at tilskuddet efter
    amternes nedlæggelse pr. 31. december 2006 udbetales via Kulturarvsstyrelsen frem til
    og med 2010.

    2005 har været præget af arbejdet med fortsat at tilvejebringe forudsætningerne for en

    statsanerkendelse med tilhørende statstilskud. Ansøgningen blev afsendt i september
    2005 og der stiles mod en statsanerkendelse pr. 1. januar 2007.

1.9    Museets leder er: mag.art. i kunsthistorie Jesper Sejdner Knudsen


2.0    SAMLINGER, ARKIVER, BIBLIOTEK
    Odsherreds Kunstmuseum har til formål at opretholde og udbygge en samling af male-
    re i Odsherred fra 1830’erne og frem til i dag og specielt af kunstnerkolonien ”Odsher-
    redsmalerne” der virkede i årene 1930-1980, og i sin kerne talte kunstnere: Karl Bovin,
    Kaj Ejstrup, Lauritz Hartz og Viggo Rørup.
    Desuden har Odsherreds Kunstmuseum i 2004 overtaget kunstnerhjemmet Malergården
    - maleren Sigurd Swanes rummelige bolig ved Lammefjorden. Malergården, der blev    

    opført i 1935, bevares med den store smukke have og tilliggende jorder ned til Lamme-
    fjorden som ramme om liv og kunstnerisk udfoldelse for maleren Sigurd Swane og hans
    familie.
    Malergården åbnede delvist for offentligheden i påsken 2005 og lukkede for sæsonen
    22. oktober, sidste søndag i efterårsferien. Op til åbningen var Malergården og området
    omkring den blevet grundigt rengjort og hovedparten af Hovedhusets rum i stueetagen
    var blevet malet og klargjorte og fremstod med Sigurd Swanes billeder i det store hele
    som i 1940.

3.0    INDSAMLING, ERHVERVELSER, UNDERSØGELSER OG FORSKNING
    I 2005 erhvervede Odsherreds Kunstmuseum tre malerier, der uddyber og supplerer
    museets samling af de pågældende kunstnere:
   
    Troels Trier: Køer ved gravminde. Uden år.
    Inv.nr. 1159.    Mål: 50,5 x 74cm.
    Modtaget som gave

    Viggo Rørup: Udsigt over Ordrup. 1935.
    Inv.nr. 1157.    Mål: 90,5 x 124 cm.
    Modtaget ved køb

    Gerda Swane: Landskab med figentræer, Albufeira. Portugal 1951.
    Inv.nr. 1160.    Mål: 76 x 98,5 cm.
    Modtaget som gave

    Karl Åge Riget: Skulptur i bronze.
    Inv.nr. 1158    Mål: 82 cm.
    Modtaget som gave

    Desuden modtog museet som gave en samling på 36 malerier af Lars Sylvest Jacobsen
    (1910-2005). Denne kunstner, der var bosat i Odsherred fra 1960 malede ligefremme
    landskaber, ofte med køer, høns i baggården og fugle på køkkenbordet. Samlingen er
    modtaget som gave fra arvingerne, inv.nr. 1115-1150.

3.3    UNDERSØGELSER
    I 2005 påbegyndtes undersøgelser dels i Odsherredsmalernes fælles referencerammer
    og tilgangsvinkler til det egnsspecifikke tilhørsforhold og dels i Sigurd Swanes position
    i kunstinstitutionen i det tyvende århundrede og i dansk kultur i det hele taget.

4.0    KONSERVERING OG BEVARINGSARBEJDE
    I 2005 har Odsherreds Kunstmuseum fået en række værker behandlet hos Fælleskonser-
    veringen, hvor museet i 2005 har haft 1/3 andel. Desuden har Fælleskonserveringen be-
    sigtiget Malergården med henblik på en prioritering af opgaverne dér, Generelt var sam-
    lingen af ophængte værker på Malergården i god stand, men en række værker trænger til
    mindre opretningsarbejder, der vil blive foretaget i foråret 2006 forud for Malergårdens
    åbning for sommersæsonen.

5.0    FORMIDLING

5.2    UDSTILLINGER
    På Odsherreds Kunstmuseum blev i 2005 vist følgende udstillinger:

    03. januar – 17. marts: Omkring et kunstværk: Rødvinsselskabet – hjemme hos Ellen
        Krause og Viggo Rørup

    23. marts – 05. juni: Gerda Swane – Mindeudstilling – fra Malergårdens samling

    11. juni – 28. august: Sigurd Swane – billeder fra Malergården – fra Malergårdens
        samling.

    11. juni – 22. oktober: Lars Sylvest Jacobsen – billeder på hverdagen – udsnit af en gave

    10. september – ultimo december: Victor Brockdorff –Billeder fra Orø – studier i sommer,
        sol og samvær.

5.3    ANDEN FORMIDLING
    På Odsherreds Kunstmuseum afholdtes forudannoncerede omvisninger i pinsen samt
    hver onsdag i juli måned. Desuden afholdtes omvisninger for bestilte hold og grupper.
    I forbindelse med udstillingen med Gerda Swane afholdt broderen Henrik Swane fore-
    drag om liv og kunst på Malergården med hovedvægt på Gerda Swanes dramatiske liv.

    På Malergården afholdtes forudannoncerede omvisninger i påsken, pinsen, juli måned
    samt i efterårsferien. Desuden afholdtes en lang række forudbestilte omvisninger for
    hold og grupper.
   
    En aften i juli måned arrangeredes den traditionsrige: Bustur til malernes motiver, hvor
    en busfuld deltagere først blev vist rundt på Odsherreds Kunstmuseum og derefter i bus
    beså de virkelige forlæg og inspirationskilder til malernes billeder.

    I september måned afholdtes tre lysbilledforedrag med relation til Malergården:
    Om Johannes Larsen Museet i Kerteminde ved museumsdirektør Erland Porsmose.
    Om kunstnerhjemsmuseer i Danmark ved museumsleder Jesper Knudsen.
    Om liv og kunst på Malergården ved fotograf Henrik Swane.

    I juli og august afholdtes i alt fem udflugter til Malergården med madkurv. Henrik
    Swane holdt sit populære foredrag med mange lysbilleder om Malergården og familiens
    liv dér gennem 70 år.

    Lørdag den 30. april modtog Odsherreds Kunstmuseum på Malergården Odsherreds
    Turistråds turistpris 2005. Foruden hæderen modtog museet en smuk hvidmalet bænk
    til opstilling i georginehaven.
   

5.4    UNDERVISNING
    I ugerne 8, 9, 10 og 11 afholdtes Børnenes Kunstmuseum for skoler, børnehaveklasser og
    børnehaver i Odsherred. Temaet i 2005 var: Landskabet i kunsten.

    På sporet af kunsten er et formidlingsprojekt for 5. klasser i Vestsjællands Amt, der arran-
    geres i samarbejde med Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø og er finansieret ved et særligt
    tilskud fra Vestsjællands Amt. Arrangementet blev i 2005 afviklet i uge 14 og inde-
    holdt traditionen tro besøg i bus til begge kunstmuseer omkring temaet: Landskabet i
    kunsten.

8.0    MUSEETS ORGANISATION OG ADMINISTRATION.

8.3    MUSEETS BESTYRELSE
    Museets bestyrelse afholdt møder: 5. januar, 14. marts, 30. juni samt 27. oktober. Forret-
    ningsudvalget har bestået af formanden og næstformanden.

9.0    MUSEETS PERSONALE
    På fuld tid er foruden museets leder, Jesper Knudsen, ansat museumsassistent Ulla Munch
    og forvalter Helmer Frandsen.
    På deltid er ansat: bogholder Karin Francke, museumsformidler Margrethe Gybel, publi-
    kumsmedarbejder Inga Hansen, publikumsmedarbejder Karin Hvilsted, publikumsmedar-
    bejder Maikeen Gulman, publikumsmedarbejder og rengøringsassistent Inge Frandsen,
    publikumsassistenter Anja Nielsen, og Vibeke Hansen.
    Som faste frivillige på Odsherreds Kunstmuseum har virket: Ellen Aaby og Gerda Jensen.
    Desuden har Odsherreds Kunstmuseum og Malergårdens Venner deltaget i en ordning med
    bagvagter på Malergården.

9.4    UDDANNELSE
    Ulla Munch og Karin Francke deltog 6. oktober i det kunstfaglige årsmøde under organi-
    sationen Danske Museer. Mandag den 29. august arrangeredes studietur for personalet

    til Johannes Larsen Museet i Kerteminde.