O
D S H E R R E D S K U N S T M U S E U M |
|
Trier-familien og
Vallekilde Vallekilde blev siden ramme om det første kulturelle centrum i Odsherred ved oprettelsen af Vallekilde Højskole i 1865 med Ernst Trier ved roret. Han knyttede en lang række kunstnere til sig i forbindelse med bygningen af skolen og sørgede også for at børnene fik tegneundervisning. Det bar frugt, således at hans efterkommere i dag kan tælle fire generationer med professionelt arbejdende billedkunstnere, der bor eller har boet og fortsat har tilknytning til Vallekilde Højskole. Det gælder sønnen Troels Trier (1879-1962), sønnesønnerne Holmer Trier (1916-1999) og Ernst Trier (1920-1979) samt oldebørnene Dea Trier Mørch (1941-2001) og Troels Trier (f. 1940). |
|
Odsherredsmalerne En egentlig gruppedannelse opstod omkring 1930 med Karl Bovin (1907-85) og Kaj Ejstrup (1902-56) i spidsen. Det var en reaktion mod modernismens virkeligheds opløsning og ekspressionismens subjektivisme, der fik Bovin og Ejstrup til bogstaveligt at flygte ud på landet bort fra hovedstaden. Sammen med ægtefællerne og malerkollegerne Amy Bovin (1911-80) og Helga Klitbæk Ejstrup (1905-70) bosatte de sig i bakkerne ved Vejrhøj i nærheden af malerkollegaen Viggo Rørup (1903-71), der i 1927 havde slået sig ned i et tidligere skovløberhus under Dragsholm Slot og senere blev gift med maleren Ellen Krause (1905-90). De første "Odsherredsmalere" fik følgeskab af Lauritz Hartz (1903-87), Victor Brockdorff (1911-92), Ernst Syberg (1906-81), Povl Christensen (1909-77), Ole Kielberg (1911-85) og Søren Hjorth Nielsen (1901-83). Den unge generation vendte sig igen mod naturen, først og fremmest det danske landskab. Sagt med Bovins ord: "Vi malere, der vedkender os naturen som motiv, mener, at der stadig kan øses af denne uudtømmelige kilde, og håber vedblivende at kunne lægge nyt land til". Det var den levende nutid, de ville male; de ønskede at fremstå som repræsentanter for det jævne, det alvorlige og det ægte. De var politisk engagerede, ville have et nyt publikum i tale og nå ud til den brede del af befolkningen. Hovedvægten af museets samlinger ligger på denne generation, suppleret med enkelte værker af ældre kunstnere, der kan vise den kunsthistoriske udvikling inden for landskabsmaleriet. |
|
Swanerne En særlig stilling blandt Odsherredsmalerne indtager den noget ældre Sigurd Swane (1879-1973). Han havde fra sin ungdom en længsel efter at bo på landet, og i 1935 flyttede han med sin familie til Malergården ved Plejerup. Det blide landskab ud mod Lammefjorden har han skildret utallige gange med sans for den store sammenfaldende rytme i motivet, hvor detaljen kun er til for at støtte helheden. |
|
Odsherredkunsten frem til
i dag Udover den historiske del råder museet over en nyere samling af Odsherred-kunstnere. Denne samling belyser et rigt og facetteret billede af kunstlivet, som det til stadighed udfolder sig i Odsherred. Kunstnere med vidt forskellige udtryksformer og arbejdsmetoder lader sig fortsat inspirere af landskabet og lyset, og stort set alle stilarter er repræsenteret lige fra det naturalistiske landskabsmaleri til en rent abstrakt udtryksform. |