tilbage til Malergården

MALERGÅRDEN - Swanernes Hus
Plejerupvej 10     Plejerup4571      Grevinge     tlf 5965 2425
 

Swanerne - Velkommen - Oversigtskort - DVD om Malergården - Fotos: Januar-okt. 2005/06 -
Vejen til kunsten
- Café - Pressemdl. marts 2008 - Pressemdl. juni 2008 - Pressemdl. sept. 2008 - Malergårdens forside


Sigurd Swane:
Efter emigrationen. 1935


Sigurd Swane: Mod aften
ved fjorden. 1937


Sigurd Swane: Henrik
Swanerne og Malergården

Maleren Sigurd Swane
(1879-1973), der er en af det moderne maleris bannerførere i Danmark, begynder i slutningen af 1920’erne at længes bort fra storbyen og den moderne civilisation og ud til ny inspiration og nye motiver i det åbne danske landskab.

I 1934 flytter han med sin familie fra villaen i Hellerup til Odsherred, hvor han sammen med sin anden hustru, Agnete Swane, etablerer hvad der skal blive et lille, næsten selvforsynende, paradisisk åndehul i den ellers mere og mere tilspidsede og katastrofale politiske situation i verden.

Agnete (1893-1994), der i sin ungdom har haft ambitioner om at blive arkitekt, tegner det store bygningskompleks, og sammen udformer de den store have. Alt bliver formet i den samme ånd: malerisk, frodigt, enkelt og ægte.

Malergården er den stabile ramme om Sigurd Swane og resten af familiens kunstneriske virksomhed frem til slutningen af 1940’erne, hvor familien drager ud på frugtbare rejser til Portugal og Spanien i en stadige jagt på nye motiver og inspiration.

Fra 1967 vender familien mere permanent tilbage til Malergården som lige siden har været ramme om familiemedlemmernes liv og kunstneriske virke.

Som eneste nulevende repræsentant for familien bor Henrik Swane (f.1929) fortsat i gårdens østlænge.